En helkropsscanning er begrænset i sin undersøgelse af:

• Brysterne (der eksisterer allerede et offentligt screeningstilbud for brystkræft hvert andet år til alle kvinder mellem 50 og 69 år. MR er velegnet til at påvise utætheder i brystimplantater)
• Lungerne (de luftfyldte lunger er en udfordring for en MR-scanner, vi kan dog se solide forandringer ned til 5-10 mm)
• Tyktarmen (der eksisterer allerede et offentligt screeningstilbud for kræft i tyktarmen. Det tilbydes hvert andet år til alle borgere mellem 50 og 74 år)

En helkropsscanning er uegnet til at undersøge:

• Huden
• Spiserøret
• Mavesækken
• Tyndtarmen (medmindre kontrast anvendes)

Arme og ben er ikke scannet med, da det vil være meget tidskrævende, og ondartede knuder opstår meget sjældent her. Man kan særskilt lave detaljerede MR-undersøgelser af f.eks. knæet, men så er formålet et andet.

Selvom vi koncentrerer os om at finde eventuelle kræftsygdomme, kan vi også opdage andre fund som udposninger på hovedpulsåren, sammenfald i ryggen, skrumpelever mm.
Vi kan typisk opdage både godartede og ondartede forandringer helt ned til 3-4 mm i størrelse.

Supplerende scanninger med kontrast
Der vil være enkelte undersøgelser, hvor vi vil anbefale at scanne et område af kroppen igen – eventuelt med brug af kontrast – for at se vævsforskelle endnu bedre. I så fald aftales tid til en ny scanning en anden dag. Der vil naturligvis følge individuel information med en sådan undersøgelse.

Opfølgende scanninger
Da en helkropsscanning er et øjebliksbillede, anbefaler vi scanningen gentaget i løbet af 2 år.
En opfølgning giver radiologerne mulighed for at sammenligne med tidligere billeder og registrere ændringer over tid.