Hvad kan vi se?

Undersøgelsen giver os detaljerede billeder af dine organsystemer. Det er en omfattende undersøgelse, hvor vi scanner 7 regioner (hovedet, halsen, brystkassen, ryggen opdelt i 2, maven og bækkenet). Det er specielt kræftsygdomme, vi gerne vil opdage, før det er for sent.

Herhjemme dør ca. 15.000 mennesker hvert år af en kræftsygdom. Det svarer til cirka 1/5 af alle dødsfald. Ofte bliver disse ondartede lidelser opdaget for sent. Det illustreres ved, at ca. 8000 af dødsfaldene sker mindre end 1 år efter, at diagnosen er stillet.

Det er tragisk, når vi ved, at en kræftknude ofte er mange år undervejs.
Vi vil altså meget gerne opdage sådan en knude, inden den giver symptomer eller har spredt sig. På det tidspunkt er sygdommen nemlig ofte uhelbredelig.

Jo tidligere du opdager en ondartet knude, jo større er dine chancer for at blive helbredt.

Der findes ingen undersøgelser, der med garanti vil opdage alt ondartet, der måtte findes i kroppen, men den type MR-scanning, vi tilbyder, er den bedste undersøgelse, der eksisterer i dag til screening af hele kroppen for ondartede lidelser på mennesker med få symptomer.

Statistisk set forventer vi at finde en ondartet lidelse hos 0,5-1,5 % af alle undersøgte personer, der er over 40 år. Vi ved også, at vi i gennemsnit finder omkring én godartet forandring pr. undersøgelse, f.eks. en muskelknude i livmoderen eller en væskefyldt blære (cyste) i en nyre. Disse fund beskrives også, da de ikke er en del af den normale anatomi, men de er som regel helt uden sundhedsmæssig betydning.

Vores helkropsundersøgelse er et øjebliksbillede og bør gentages, hvis du ønsker at beskytte dig selv mod noget nytilkommet. Vores anbefaling er hver 18. måned. De efterfølgende scanninger giver desuden radiologerne nogle billeder at sammenligne med, og det øger værdien af undersøgelsen.
I de mellemliggende perioder er det naturligvis vigtigt, at du fortsat er opmærksom på symptomer, der kan være kræft, og søger læge hvis de opstår.

MR er optimalt til at undersøge for forandringer i:

Hjernen
Rygmarven
Knoglemarven
Lymfeknuderne
Knæene
Skjoldbruskkirtlen
Leveren
Hoften
Galdeblæren
Nyrerne
Binyrerne
Milten
Bugspytkirtlen
Blæren
Livmoderen
Æggestokkene
Testiklerne
Bindevævet
Prostata/blærehalskirtlen

I mange af disse organer vil vi kunne opdage ondartede forandringer helt ned til 3-4 mm i størrelse.

MR har derimod en begrænsning i kvaliteten ved undersøgelse af

Tyktarmen (her findes allerede screeningstilbud i det offentlige sundhedsvæsen).
Brysterne (her findes allerede screeningstilbud i det offentlige sundhedsvæsen).
Lungerne (de luftfyldte lunger er en udfordring for en MR-scanner, men her har den nye scanner overrasket os positivt. Vi kan se solide forandringer ned til 5-10mm).

Brysterne fremstilles faktisk rigtigt flot på MR, men billederne er meget vanskelige at tolke selv for den dygtigste specialist. Der bruges noget specielt udstyr og kvinden skal ligge på maven i stedet for på ryggen. MR af brysterne bruges hovedsageligt som et supplement til mammografi og ultralyd i specielle situationer.

Dog er MR af brysterne velegnet til at se evt. lækager fra brystimplantater.

MR er uegnet til at undersøge

Huden
Spiserør
Mavesæk
Tyndtarm (kan gøres med kontrast)

Andre fund

Selv om vi koncentrerer os om at finde eventuelle kræftsygdomme, vil man også kunne se andre forandringer på de detaljerede billeder. Der vil være fund, vi reagerer på, da de kan have stor betydning, en udposning på hovedpulsåren, tidligere slagtilfælde i hjernen, sammenfald i ryggen, fedt- eller skrumpelever med mere.

Arme & Ben

Ondartede knuder, der opstår i arme og ben, er meget sjældne. For at begrænse tidsforbruget på scanningen, undlader vi at inkludere arme og ben i vores undersøgelse. 

Kontrast

Der vil være enkelte undersøgelser, hvor vi vil anbefale at scanne et område af kroppen igen – i sjældne tilfælde med brug af kontrast – for at se vævsforskelle endnu bedre. I så fald aftales tid til en ny scanning en anden dag. Der vil naturligvis følge individuel information med en sådan undersøgelse.