Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder den bedste private helbredsundersøgelse på markedet, designet til tidlig screening af ondartede sygdomme – selv for personer med få symptomer.

MR-helkropsscanning

Vi har specialiseret os i at lave MR-helkropsscanninger med henblik på at afsløre alvorlig sygdom på et tidligt tidspunkt. Vi har særlig fokus på at opdage en eventuel kræftsygdom, før den giver symptomer. At finde en kræftsygdom tidligt øger chancen for at blive helbredt.

En helkrops MR-scanning er en omfattende undersøgelse, som kræver stor ekspertise at mestre. I Danmark bruges undersøgelsen i nogen grad på hospitalerne. Vi er de første herhjemme, der tilbyder en fuldstændig gennemarbejdet helbredsundersøgelse til privatpersoner.

Den nyeste teknologiske udvikling indenfor billedbehandling har skabt programmer, som gør det muligt at tage over 2000 billeder på blot én time – helt uden bivirkninger. Dette sikrer en omfattende og skånsom undersøgelse med maksimal præcision. 

Hvordan vi sikrer høj kvalitet i så omfattende en helbredsundersøgelse

Avanceret udstyr: Vi anvender det nyeste udstyr, herunder kropsscanner, fra en af verdens førende producenter, nøje udvalgt til at levere optimale resultater ved helkropsscanninger. 

Velovervejet scanningsprotokol: Vi følger en præcis scanningsprotokol, der er designet til at scanne hver del af kroppen på den mest effektive og hensigtsmæssige måde.

Specialiserede radiografer. Vores radiografer er eksperter i at levere billeder af højeste kvalitet, hvilket er afgørende for en præcis lægelig vurdering.

Erfarne radiologer (speciallæger i billeddiagnostik): Det kræver stor ekspertise at tolke de mange billeder, der produceres ved en helkropsscanning. Derfor bliver din helkropsscanning gennemgået af to speciallæger i billeddiagnostik, uafhængig af hinanden, inden de sammenholder deres fund og leverer en samlet beskrivelse. 

Du modtager resultaterne af undersøgelsen fra vores speciallæge i almen medicin. I taler om eventuelle fund og lægger sammen en plan, hvis der skal gøres noget fremadrettet.

Gynækologisk MR-scanning (MR-scanning af livmoder og æggestokke)

Gynækologisk MR-scanning er et værdifuldt supplement til en standard gynækologisk undersøgelse og ultralydscanning, hvis ultralydscanning ikke kan stille en nøjagtig diagnose.

En MR-scanning viser detaljerede billeder af skeden, livmoderhalsen, livmoderen og æggestokkene og kan derfor bruges ved mistanke om:

  • Cyster på æggestokke, inkl. endometriosecyster
  • Muskelknuder (myomer) i livmoderen
  • Adenomyose (endometriose i livmoderen)
  • Udbredt (dybt infiltrerende) endometriose
  • Misdannelser af livmoderen
  • Lukkede og væskefyldte æggeledere

En MR-scanning kan som regel skelne mellem godartede og ondartede fund. Hvis du lider af kraftige menstruationssmerter, kan en MR-scanning afsløre, hvis årsagen til smerterne er endometriose. MR-scanning kan også overvejes ved uforklarlige kroniske bækkensmerter. En MR-scanning kan samtidigt påvise forandringer i blæren, urinrøret og endetarmen.

Begrænsninger ved gynækologisk MR-scanning:

  • Den kan ikke bruges ved gener i overgangsalderen
  • Den kan ikke altid afsløre årsag til smerter i underlivet
  • Den kan ikke påvise celleforandringer

Billederne kan blive bedre, hvis du er fastende til undersøgelsen: det betyder, at du ikke bør spise 3 timer før undersøgelsen. Vi bruger ikke kontrast til gynækologisk MR-scanning. Undersøgelsens varighed er omkring 30 minutter.

Billederne fra MR-scanningen vil blive vurderet af en MR-læge på højeste faglige niveau. Du kan forvente at modtage dit svar indenfor 1 uge.

MR-prostata

Mænds prostata vokser med alderen. Det kan give symptomer i form at hyppigere vandladning, besvær med at holde på vandet, natlig vandladning og slap stråle. Det er almindelige symptomer, som ofte skyldes en godartet forstørrelse af prostata.

Kræft i prostata er den hyppigste kræftform hos mænd, men i de fleste tilfælde er der tale om fredelige kræftformer, som ikke kræver behandling, og som man ikke kommer til at dø af. Da behandlingen af prostatakræft har betydelige bivirkninger, er det kun de mere ondartede kræftformer, der skal behandles. Udfordringen er at identificere de kræftknuder i prostata, som er mest aggressive. Her har MR-scanning en vigtig rolle, da undersøgelsen er god til at skelne mellem godartede og mere ondartede kræftknuder. Desuden er MR-scanning særligt god til at vise, hvor i prostata en knude sidder, hvor stor den er, og om den er vokset uden for prostata.

Ønsker du ikke vores helkrops MR-scanning, men kun en fokuseret MR-undersøgelse af din prostata, kan vi også tilbyde dette. En optimal undersøgelse af prostata kræver, at undersøgelsen udføres på en MR-scanner med en særlig kraftig magnet (3 tesla), at man får en indsprøjtning i låret med et stof, der beroliger tarmene, samt at man sprøjter kontrastmiddel ind i en blodåre. Da medicinen har bivirkninger, er det kun en undersøgelse, vi tilbyder til personer med mistanke om prostatakræft og ikke til screening hos personer, der ellers er raske. Vores undersøgelse af prostata laves derfor uden kontrast eller tarmberoligende medicin.

MR-scanning af enkelte regioner

I stedet for at foretage en helkrops MR-scanning, kan vi naturligvis også nøjes med at scanne enkelte regioner. Vi kan scanne dit hoved, hals, brystkassen, maven, bækkenet, den øverste eller nederste del af rygsøjlen eller et knæ som en enkelt region. En gynækologisk MR-scanning er også en enkelt region.

Som du kan læse under fanebladet hvad kan vi se, er enkelte dele af kroppen mindre velegnet til MR-undersøgelser.

Hvorfor skal du vælge en privat helbredsundersøgelse hos os?

Når du vælger en privat helbredsundersøgelse hos os, får du adgang til markedets mest avancerede helkropsscanninger, udført med de nyeste kropsscannere og af eksperter i billeddiagnostik. Vores service er hurtig og effektiv, uden lange ventetider, og skræddersyet til dine personlige behov. 

Vi sikrer en grundig gennemgang af dine resultater af to speciallæger, som samarbejder for at give dig den mest præcise diagnose. Med en personlig opfølgning fra vores speciallæge i almen medicin får du ikke blot svar på din undersøgelse, men du får også en skræddersyet plan for, hvordan du bedst tager hånd om dit helbred fremadrettet.